Riana Sølvi

TERAPI TIL BØRN, UNGE OG FAMILIER

Velkommen til min hjemmeside

Måske er du gået ind på min hjemmeside fordi du, jeres barn eller jeres familie er i dårlig trivsel.

Eller fordi du som ung eller voksen ikke er i trivsel, livet gør ondt af forskellige årsager, og/ eller du står et svært sted i dit liv.

Jeg forestiller mig, at du har et ønske om – og et håb om forandring, evt. bearbejdning af tidligere oplevelser og hændelser, udvikling, forbedret livskvalitet og nye begyndelser

– for dig selv, dit barn eller jeres familie.

Du er meget velkommen.

Min intention er at støtte og hjælpe børn, unge og familier så godt jeg kan.

Det er ofte svært for børn at forklare, hvad der er galt, og hvorfor de ikke trives.

De kan mangler ord for den indre stemning, de sansninger og de følelser, som de mærker.

Derfor er sandplayterapi en væsentlig grundsten i mit terapeutiske arbejde med børnene.

Arbejdet i sandet og med figurerne tilbyder børnene en mulighed for at bearbejde svære oplevelser uden så mange ord og forklaringer.

Når børn ikke trives og udvikler sig, som de skal, rammer det hele familien, og det kan være svært som forældre at finde ud af, hvad der er galt, og hvad man kan stille op.

Det kan være meget slidsomt og lidelsesfuldt både for barnet og forældrene.

Sølvi terapi

På min hjemmeside kan du læse mere om, hvad spædbarnsterapi, sandplayterapi og psykoterapeutiske samtaler med børn, unge og voksne kan tilbyde dig, dit barn og din familie.

Du er landet det rigtige sted. Jeg vil gerne hjælpe dig, dit barn og din familie. Du behøver ikke gå alene med det svære.

 

 

Jeg ser frem til at høre fra dig.

 

Kærligst

Riana Sølvi