Om Riana
I mit eget liv og som mor til 3 børn, har jeg erfaret at livet i perioder kan gå ud ad smertefulde veje med modstand, afmagt, stor frustration, opgivelse og meningsløshed.
Jeg har ligeledes oplevet at ud af den største følelsesmæssige smerte og sorg kan der vokse glæde, gennembrud, udvikling, indsigt og trivsel.
Så jeg vil gerne indgyde håb – et håb om at forandring er mulig.
Jeg er selv gået vejen.
Igennem de sidste 15 år af mit arbejdsliv som familiebehandler og psykoterapeut har jeg talt med mange børn, unge og familier og har uddannet mig løbende.
Jeg har opnået en stor viden og erfaring med at hjælpe mennesker i forhold fx:
- Angstproblematikker
- Overgreb både fysiske og psykiske
- Mistrivsel i skolen, mobning
- Sorg
- Lavt selvværd
- Kriser, skilsmisse
- Selvmordstanker, selvmordsrelaterede problemer
- Udadreagerende adfærd, samt generel mistrivsel
Værdiord for mig i mødet med mennesker:
Tillid, tryghed og fortrolighed, respekt og ligeværd.
"Når forældrene hænger i laser, vil Riana hjælpe dem"
Vejle Amts Folkeblad var forbi og lavede en artikel om mit arbejde og passion for spædbarnsterapi. Tryk på linket for at læse den.
Traumer kan bremse udvikling og forringe livskvalitet. Derfor har jeg en særlig interesse i at hjælpe mennesker med at få opdaget, løsnet og bearbejdet traumer.
Under graviditeten, ved fødslen og når hverdagslivet leves, kan der forekomme hændelser, som kan belaste og skabe mindre eller større rystelser. Hændelser, der er for overvældende til, at vi kan have med dem at gøre og til at vores sædvanlige mestringsstrategier slår til. Disse hændelser kan potentielt skabe traumer og udvikling kan bremses.
Sårbarbarhed overfor traumer er forskellig fra person til person, men jo yngre et barn er, jo større er sandsynligheden for, at det overvældes af almindelige hændelser, som evt. ikke ville påvirke ældre børn eller voksne. Samtidig er det lettere at reparere det lille barns traume, end det er at bearbejde traumer hos større børn og voksne.
Så der er meget at hente for barnet og familien ved at sætte ind med den rigtige behandling så tidligt som muligt.
Efter min mening er det derfor meget vigtigt og betydningsfuldt at have et særligt fokus på hændelser fra fosterperioden, fødslen, samt de 3 første leveår- den såkaldte før-sproglige alder.
Jeg har mange gang set, hvordan en vanskelig fødsel fx kan sætte sine spor i barnet og skabe nogle mønstrer og problematikker som kan følge barnet igennem opvæksten. Læs evt. mere om hvad spædbarnsterapi kan tilbyde.
Erfaring
- 11 års erfaring som familiebehandler og terapeut i det kommunale regi.
- Ansættelse på et opholdssted, hvor jeg både fungerede som pædagog og som terapeut.
- Bostøttemedarbejder i Socialpsykiatrien.
- Pædagog på et socialpsykiatrisk center med tilbud om ophold.
- Pædagog i en vuggestue
- Frivillig medarbejder på et krisecenter for voldsramte kvinder med børn
De sidste 2 år har jeg i et kommunalt regi opbygget ydelsen spædbarnsterapi, hvor jeg har haft et tæt samarbejde med biologiske forældre, plejeforældre, anbringelseskonsulenter, samværskonsulenter og socialrådgivere.
Igennem hele processen har jeg fået supervision og rådgivning af Inger Poulsen (Dansk institut for spædbarnsterapi).
Jeg har opnået stor erfaring og succes med at tilbyde denne terapiform til helt små børn, samt ældre børn.
Denne terapiform kan skabe udvikling og trivsel, selv hos børn der har haft en vanskelig fødsel og/ eller nogle vanskelige opvækstvilkår.
CV for Riana Sølvi
Privatpraktiserende psykoterapeut MPF i Vejle samt ansat kommunalt som familiebehandler.
Jeg er certificeret og godkendt af Dansk Psykoterapeutforening og dermed underlagt deres krav om uddannelse og etik.
Jeg står på Dansk Institut for Spædbarnsterapi ’s hjemmeside som godkendt spædbarnsterapeut og jeg bliver superviseret af Inger Poulsen.
Uddannelser
2019: | Certificeret psykoterapeut. SIF. Systemisk Institut For Familieterapi |
2018: | Sandplayterapeut. Uddannet hos Yes2life i Silkeborg |
2016: | Certificeret hypnotisør. Human Education Group |
2015-2016: | Narrativ Fænomenologisk Traumebehandling. Del 2. DISPUK. Snekkersten. |
2015: | Inger Poulsen, Indføring i spædbarnsterapi |
2014: | Mentalisering, Seminar.dk |
2014: | Hador Øvreeide, Samtaler med børn. Seminar.dk |
2013: | Narrativ Traumebehandling. Del 1. Sorg, krise, tab og traumer. DISPUK, Snekkersten |
2011: | Workshop. Traumebehandling i narrativ terapi. DISPUK, Snekkersten |
2007-2009: | Eksamineret Systemisk og narrativ terapeut og supervisor. Wiol, Riskov. |
1997-2002: | Pædagoguddannelsen, Jelling Statsseminarium |