Sandplay

 

Sandplay – hvis du eller dit barn har det svært.

Ofte vil hænderne løse en gåde, som intellektet forgæves har kæmpet med.

Sandplayterapi henvender sig til børn fra ca. 4 år, unge og voksne.

Sandplay er en veldokumenteret og nænsom terapeutisk metode inspireret af den jungianske psykologi.
Den tager sit udgangspunkt i Sandplay-rummet, som består af to sandkasser – én med vådt sand og én med tørt sand, samt reoler med mange figurer af enhver slags.

 

Hvorfor sandplay?

I mit arbejde som psykoterapeut møder jeg både børn, unge og voksne som kan have svært ved at sætte ord på -og beskrive de følelser, sansninger og indre stemninger de bærer på og er tynget af.
Så spørgsmålet; Hvordan har du det? Eller hvad er der galt? Er ikke altid nemme spørgsmål at svarer på. Så bliver svaret ofte; det ved jeg ikke, eller fint – Ikke af modvilje, men af manglen på ord.
Hvis der er en meget smertefuld stemning i barnet/ den unge eller voksne kan det næsten følelses som en negligering i sig selv, at forsøge at svare på dette spørgsmål. For hvordan er det med rimelighed muligt at beskrive de følelser, der er så smertefulde.

Her er sandplay en meget skånsom, hjælpsom og effektiv metode til at give følelser, stemninger og indre sansninger et sprog igennem anvendelsen af figurer – også kaldet symboler.

I neuroaffektiv udviklingspsykolog tales meget om, hvor vigtigt det er, at der er tillid i relationen. At det er igennem andres anerkendelse og spejling, at vi udvikler os. Denne viden omsættes direkte til praksis i sandplay.

 

 

Sandplayterapi er især velegnet til børn og unge, der har behov for at få bearbejdet:

 

⦿ Traumer

⦿ Tab og adskillelse

⦿ Omsorgssvigt

⦿ Sorg

⦿ Familiens skilsmisse

⦿ Mobning og skole realaterede problematikker

⦿ Mistrivsel

⦿ Overgreb

Sandplay er en kreativ proces, hvor personligt valgte figurer med symbolsk betydning, finder deres naturlige og meningsfulde placering i en helhed som udgøres af sandkassen. I processen opstår der spontant billeder, ”sindbilleder”.

Sandplay er ofte en del af mit terapeutiske arbejde med børn. Legen i sandkasserne med de spændende figurer er et helt naturligt medie for børnene. Barnet kan gennem legen i sandkasserne og samværet, bearbejde svære oplevelser.
Barnet kan få nye erfaringer og frigøre ressourcer til at skabe ro til den naturlige udvikling.

Figurerne bliver igennem den kreative proces til et ordforråd, et billedsprog, som det ubevidste kan tale igennem.  Det giver mulighed for at den indre virkelighed kan komme til udtryk, oplevelser og følelser komme frem i lyset, uklare fornemmelser og ikke sproglige erfaringer.

Bearbejdningen foregår i den konkrete opbygning/ leg og udtrykkes gennem figurerne. Barnet leger/ fortæller sin historie, samtidig med at det gennemlever en psykisk bearbejdning.
Min opgave som terapeut er at fungerer som medlevende vidne til barnets fortælling.
Barnet vil opleve sig forstået på et dybere, ordløst plan.

Udbytte:

 

⦿ Bearbejdning af svære oplevelser, følelser og traumer

⦿ Der skabes rum og mulighed for at få afløb for sorg over fx en skilsmisse, sygdom eller lignende

⦿ Igennem arbejdet i sandet og det ligeværdige møde gives der værktøjer til at sætte ord på det der klemmer

⦿ Kommunikation med følelser

⦿ Afhjælp til stress over forskellige præstationskrav

⦿ Det kan hjælpe dit barn med at få en afklaring af kammeratskabsproblematikker og udviklingsmuligheder

⦿ Hjælper med at finde egne ressourcer og styrker muligheden for at aktivere flere dele af hjernen

⦿ Hjælper med at opbygge større selvtillid og selvværd

⦿ Læring og inklusion på en indsigtsfuld og tryg måde

For nylig havde jeg æren af at have pigen i et sandplay terapi forløb, og hun afsluttede i dag forløbet med ordene:

“Det har været dejligt. Jeg er gladere, når jeg kommer hjem og har mere overskud. Jeg gider ikke bare sidde og snakke, jeg vil hellere lave noget imens. Det hjælper mig med at bevarer koncentrationen og holde fokus på det vi taler om.”

At kunne være en støtte for denne pige og hjælpe hende gennem hendes terapeutiske rejse var en oplevelse, der har beriget mit liv på mere end én måde.

Sandplay terapi er en unik metode, hvor ord bliver erstattet af symboler og det ubevidste får lov til at tale. Det er en måde at opdage og udforske følelser og tanker på en kreativ og helende måde.

At se, hvordan hun gradvist fandt sine egne svar og indre styrke ved hjælp af sandplay, er intet mindre end fantastisk. Det minder os om, hvor magtfuldt det er at udtrykke os på vores egne individuelle måder og at finde vores egen vej til vækst og heling. Det er en påmindelse om, at terapi kan være en vej til at genfinde vores indre balance og skabe positive forandringer i vores liv.

Sandplay til børn

Forældrene deltager i et sideløbende samtaleforløb for at få indsigt og vejledning i barnets proces.

Sandplay er centrum i mit terapeutiske arbejde med børn, men Sandplay er også involveret i flere andre områder af min praksis. Det er min erfaring at Sandplay også beriger og inspirerer processer i psykoterapeutiske forløb med unge og voksne, i familieterapi.

Sandplay anvendes i dag i familiebehandling, skolepsykologisk rådgivning og børnepsykiatrisk afdelinger, samt af privatpraktiserende psykologer og psykoterapeuter.

Udtalelser fra fagpersoner

Effekten er forunderlig

I Billund kommune iværksætter vi sandplayforløb, når børn har brug for at få bearbejdet oplevelser, ubearbejdede oplevelser, de ikke har sprog til at bearbejde selv. Det kan fx være oplevelser som tab og adskillelse, sorg, overgreb, omsorgssvigt, højkonflikt skilsmisser, mange flytninger og brud i relationer. Alt sammen oplevelser, der har sat sig som traumer.

En forudsætning for at foranstalte et sandplay forløb er, at det forinden er sikkerhedsvurderet, at der er en tryg og stabil base, der evner at understøtte barnet. De primære voksne er vurderet til at kunne understøtte barnet i processen, de er motiverede og kan stå for mødestabilitet til sandplayaftaler, de evner at rumme det, der udspiller sig i sandkasserne samt er i stand til at håndtere de reaktioner fra barnet, der følger i kølvandet på sandplay.

Effekten af sandplay er forunderlig. Børnene skaber billeder af deres indre tilstand. Vi oplever i forløbet, at de første sandkasser er overfyldt og forekommer kaotiske. Sandkasserne giver billedet af hektiske og overbelastede børn. Efterhånden i processen skabes mere overblik og indtrykket i billederne i sandkasserne bliver langt mere overskuelige og roligt.

Vi oplever, at børnene i forløbet får mere glød, kropslig ro og flere smil på læben. De bliver i højere grad i stand til at sætte flere ord på, hvad de er optaget af, og hvordan de har det.

Bearbejdningen af fortidens oplevelser, hvor barnet er aktive og styrer den skabende proces, har en positiv effekt og letter på børnenes traumer. Fokus på barnet som selvstændigt, aktivt, skabende individ, har en positiv effekt på barnets historie om sig selv, hvem det er og kan. Børnene opleves at komme til at stå mere sikkert, som det menneske, de er.

Kirsten Sejer Pedersen
Afdelingsleder, Familiehuset Billund Kommune

Sandplay er uundværligt

På afdelingen modtager vi børn og unge som skal have foretaget en stamcelletransplantation enten pga. aggressive leukæmi former, tilbagefald af leukæmi og livstruende immundefekter.

Det betyder at børn og unge oftest har været igennem et forholdsvist langt behandlingsforløb, når vi møder dem på afdelingen til transplantation. Hos os er de i højisolation min. 6-8 uger og efterfølgende isoleret i hjemmet i 4-5 måneder.

Mange børn og unge har svært ved at sætte ord på deres angst, det der sker i kroppen, sygdommen og savnet til kammerater m.m. De har ikke en sprog for det, der sker og bruger indimellem de voksnes ord eller den klassiske ”jeg har ondt i maven”. Det er her Sandplay kan noget. Ved at arbejde med de små figurer i sandet, får børnene mulighed for at udtrykke et fuldstændigt billede af deres indre tilstande. Også alle de ubevidste oplevelser kommer frem i lyset og det giver mulighed for at opdage nye indsigter og forståelse.

Fx 10 årige O som gennem hele behandlingsforløbet beskrives som en høflig og sød dreng, der er nem at samarbejde med i forbindelse med procedurer. Når jeg spørger ind til O siger han at han har det godt men at han har mange sommerfugle i maven. I sandplay forløbet, som jeg laver med ham, laver han et billede i sandet, som bl.a. viser mig, hvor meget angst, han har i sin krop. O beskriver stemningen i sit figurbillede som meget klam, grå og dyster fx er det det zombier som engang har været mennesker og nedgravede figurer. Det giver mig en ny forståelse for, hvordan O har det og på den måde kan jeg igen ved hjælp af figurerne hjælpe ham.

Pædagogisk Sandplay er meget brugbart og egentlig efterhånden også helt uundværligt, når man arbejder med så syge børn, hvor hovedfokus er på det somatiske og der ikke er meget rum til at fokusere på så meget andet. Jeg tror, men det står for egen regning, det forårsager en ophobning i en større grad end hvis der var mere fokus på udvikling og den mentale sundhed i dagligdagen.

Marianne Sjolte Malec
Socialpædagog, Rigshospitalet