Legeterapi

Legen er børns naturlige udtryksform. Når børn går i legeterapi “leger de deres følelser og problemer ud”. Præcis som voksne i samtaleterapi bruger ord og tale.

I klinikken tilbyder jeg den gren af legeterapi, som kaldes Non-directive Playtherapy også kendt som Child-Centered Playtherapy. 

Non-direktivet Playtherapy adskiller sig fra andre legeterapimetoder ved, at terapien ikke er styrende i sin form. Valget af fokus i terapien er bestemt af barnet og ikke af terapeuten. terapeutens rolle er i stedet at skabe en tillidsfuld relation med barnet, og forsøge at opfange det, som barnet ønsker at delagtiggøre én i af følelser, tanker og aktiviteter i legeterapirummet; og dernæst respondere på dette på en måde, som hjælper barnets egen løsning af de følelsesmæssige udfordringer på vej. I denne type af ikke-styret legeterapi er det barnet, som leder vejen og tempoet i processen. Varme og tillid kommer forud for ethvert forsøg på at tvinge ens egen voksne agenda ned over processen.

Terapeutens rolle er at være med barnet i det, som barnet vælger, og sætte grænser, når det er nødvendigt, så hverken personer eller ting kommer til skade i terapien.

Barnet tilbydes legetøjet i legeterapirummet, og informeres om, at “Herinde må du sige og gøre NÆSTEN alt, og er der noget du ikke må, så skal jeg nok sige det.” Denne åbning tillader, at barnet kan udtrykke også meget komplicerede konfliktfyldte aspekter af sit liv, og føle sig tryg samtidig. 

At træde ind i barnets egen verden

Barnet tilbydes hverken ros, ris, fortolkning eller hjælp/guidning/undervisning til problemløsning. I stedet bygger metoden på en tillid til, at barnet arbejder præcist med det som er væsentligt helt af sig selv. Hvis den rette atmosfære tilbydes, har jeg set det utallige gange i børne psykoterapiforløb, at dette er præcis, hvad der sker. Non-direktiv legeterapi er designet til at skabe denne atmosfære. 

Villigheden til at træde ind i barnets egen verden er kernepunktet i denne ikke-styrende tilgang til legeterapi. Når vi giver os hen til at forsøge at se verden fra barns perspektiv, får vi et værdifuldt glimt ind i, hvordan barnet oplever sit eget problem, sig selv og sin relation til andre.

 – og vigtigst af alt også, hvordan barnet oplever, at problemet kan løses. Her ligger nøglen til at finde løsningen på den mistrivsel, som måske ellers har været kilde til mystik, bekymring og frustration. 

Jeg har set mange børn i terapi overkomme følgevirkningerne efter traumer, overgreb, vold, tab, dødsfald i familien m.m. Vilkår der ellers kan føre til mistrivsel, der kan strække sig langt ind i barnets ungdomsliv og voksenalder, hvis der ikke arbejdes med det.